Jeg hedder Jesper Nørgård Jensen, er fra 1986 og bor i Middelfart. Folk beskriver mig ofte som en fyr med et smil på læben og et stort gåpåmod, og så er jeg i øvrigt altid på jagt efter nye udfordringer.
Jeg har længe drømt om at få en fod ind i modelbranchen, da mange mente at jeg har potentialet. Jeg valgte derfor at forfølge min drøm, og kontaktede en fotograf, for at få taget nogle mere professionelle billeder.
Billederne gav mig mod på mere, og interessen for branchen stiger stadig. For at udfordre mig selv lidt, har jeg blandt andet også fået taget billeder af bodypainting, som kan ses i mit galleri her på siden.
Jeg kan hyres til stort set alle slags jobs, bl.a. fotomodel, model, events, reklamer, statist og meget mere (dog ikke nøgenbilleder/erotik).
Jeg laver gerne TFP opgaver, hvis både du og jeg finder opgaven spændende. Alle TFP opgaver er med betalt transport, eller privat kørsel, med mindre andet er aftalt.
Mål og information
| Højde | 194 cm |
| Vægt | 85 kg |
| Øjenfarve | Blå |
| Hårfarve | Brun |
| Skostørrelse | 43 |